<--HOME

TOSAI

KOI UNDER 1000 kr.

STØRRE KOI

KOI I JAPAN

FODER

MIKROSKOPER

NYHEDER

GALLERI

CHAMPION's

KARANTÆNE-POLITIK

LINKS

SQ FILTER

VIDEO





ÅBEN EFTER AFTALE:
Tlf: +4540279703
      +4528518277

KOI SAN Denmark
Showroom:
Fuglagervej 4,
4200 Slagelse


E-mail: Koisan-DK

Last update: 12-03-2010

 


Hej Alle.

Så er Jeg tilbage i Japan.

Min første dag er tilbragt på den berømte SFF auktion (Sakai Fish Farm), hvor mange champions er købt gennem tiden.
Jeg købte 3 stk. kohaku jumbo tosai samt et større antal små tosai tancho kohaku og tancho sanke, samt kohaku

Håber i nyder billederne.

Mvh.
Thomas

PS.
Der kommer også lidt video, hvis jeg kan få dem sendt herfra (det er ikke altid let fra hotellerne i Japan).

















The Shadow er klar !

Dagen i dag blev brugt på at tage fotos af de mange fisk, gruppen totalt set har på SFF.



Under gennemsynet af dem, stod det klart at Berit og Pål's showa "The Shadow" nu er færdig i sin udvikling.
Kun mangler lidt sumi (sort) at komme frem enkelte steder, hvilket normalt sker relativt hurtigt i det Skandinaviske vand.



Pål blev derefter ringet op og informeret om udviklingen, hvorefter han besluttede at bringe den til Danmark for at færdiggøre den og måske......tage den på et enkelt show eller to ;-)
Se billederne og døm selv ! Jeg er ikke i tvivl om kvaliteten,...... Den er helt i top,- specielt for en showa i denne størrelse !!!







Stort tillykke til Berit og Pål !

Under besøget fik vi også tjekket op på vores Big Rose sanke "Afrodite", som blev indkøbt på SFF oktober auktionen i 2008.



Når man køber fisk i denne kaliber og holder dem i Japan er det altid med stor fryd, men også med meget stor lettelse at man ser deres udvikling går den rigtige vej.
Med købet af Afrodite var det vores håb, at få en fisk som vi kunne følge gennem årene, for....til sidst at ende med at have en klassefisk i den helt tunge ende af skalaen.
Alt tyder nu på at drømmen går i opfyldelse :-)

Hun er så småt begyndt at lægge fylde på kroppen, samtidig med at såvel beni, som skindkvaliteten er helt i top.
Sumi arbejder sig stille og roligt ud i takt med resten af udviklingen.

En af de mest spændende ting, som kendetegner Big Rose linien, er at kroppen typisk først kommer med i 4-5 års alderen.
Vi kan derfor kun være utrolig tilfredse med Afrodite, som nok får et par år mere i det Japanske vand !
;-)

Hen på eftermiddagen købte jeg en del mindre yamabuki ogon.
Da jeg så dem blive fodret kunne jeg simpelthen ikke modstå dem ;-)


Japan. Dag 3.

OMOSAKO KOI FARM !

I går (søndag) var vi på Omosako koi farm, som af de fleste regnes som verdens Shiro utsuri opdrætter nr.
1.
Det er altid spændende at besøge denne farm og ikke mindst Takahiro, som er lidt af en humørbombe.
Hvis en fra selskabet f.eks spørger hvilken fisk der er den bedste, spørger han såmænd bare tilbage med et
stort grin:

Hvilken synes du selv er den bedste ?
Herefter går der en rum tid, hvor folk kommer med deres bedste bud på ichiban (nr.1).
(Det kan godt være vandskeligt at se, da de fleste af Omosakos kar er malet grønne indvendigt).
Til sidst forbarmer han sig og forklarer hvorfor den ene er bedre end den anden.
Når fisken bliver bowlet i et blåt kar er forskellen på de enkelte fisk mere tydelig.

Jeg købte 4 stk. nissai (2 års shiro), hvoraf de 3 ses i bowlen herunder.

Derudover blev det til 10stk showa i en særdeles brugervenlig prisklasse, samt en enkelt
High End shiro i all
japan klassen til dig, som kun vil have det bedste !!!

Herudover blev det til 15 stk tosai shiro.





Japan. Dag 4

Da mange opdrættere har frygtet finanskrisen, er der generelt blevet produceret et mindre antal tosai end
normalt.
Det har nu medført at mange opdrættere ikke har så mange fisk, som de plejer.
Vi besøgte derfor Narita koi farm, som opkøber mange af de bedste fisk fra andre farme og bl. andet stiller
dem op på de japanske shows.

Allerede hjemmefra fortalte jeg en del af de mange kunder, som har forespurgt om jeg kunne skaffe
Minuma goshiki at dette ville blive meget vandskeligt af samme årsag.
Jeg kan dog fortælle at det lykkedes mig at selektere en fin samling hos narita,
så goshikierne er kommet i
hus ;-)




-------------------------------------------------------------------------------

Hiroi Yozen - Doitsu sanke 28cm.
Bliver i Japan

Da jeg fandt denne smukke doitsu sanke (ca 28cm) fra hiroi kunne jeg ikke modstå den !
Fisken er ikke færdig endnu, men den forventes at stå klar til All Japan Show 2011.
Hvis der bor en lille "gambler i dig kan den erhverves for en super god pris.
Jeg kan mellem linierne fortælle at fisk, som står klar til show bliver handlet til langt højere priser end denne,
på grund af at man lige før et show præcist ved hvordan den står.



Efter Narita tog vi videre til Kondo koifarm, hvor det desværre viste sig at udbuddet var for lille.
Det ærgrede mig en del, efter som denne opdrætter er helt i en klasse for sig !

Den sidste opdrætter i dag var Dainichi koifarm i Nagoya.
Vi fik samme melding, som hos Kondo koi farm, men jeg fik skudt nogle gode fotos af Berit og Pål's kohaku
"The Phantom".
Denne fisk er allerede velkendt hernede og Ryuki mente at om ca. 2 år er den klar til kamp .........
På All Japan Show !!!
(Ryuki er den handling agent der står bag de fleste champion priser på de Japanske shows).

Nyd de sidste nye fotos af The Phantom og tag del i glæden over at en denne koi er på Skandinaviske
hænder.

25. marts.

Som det nok er bemærket, har det knebet med opdateringen de sidste par dage.
Det skyldes problemer med afsendelse af mails fra hotellet, hvilket jeg beklager meget.

Den sidste tid i niigata er gået med besøg på et større antal farme, for bl. andet at se hvor der eventuelt skal købes fisk i fremtiden.... og naturligvis hvor der ikke skal ;-)
Indkøbet her fra området blev meget begrænset på grund af at vi, (som de fleste vel efterhånden er klar over) ,ikke vil løbe en unødig smitte-risiko ved at inkøbe vores fisk fra mange forskellige opdrættere pr. sending fisk.
Jeg har dog taget lidt ekstra "GUF" ind, som jeg håber at, specielt vores svenske kunder vil blive glade for.
Men mere om det senere ! Jeg kan naturligvis lette sløret lidt og afsløre at det ikke er blå/gule koi'er ;-)

Den opdrætter jeg valgte at lægge indkøb hos denne gang blev ikke overraskende Hiroi Yozen, som bl. andet har avlet Berit og Pål's doitsu kohaku. (denne koi er nu 2 år gammel og har allerede 3 præmieringer i Japan på samvittigheden).

Med de sidste fotos vil jeg nu takke af for denne gang.
I morgen tidlig starter turen hjem, for nu er årets indkøb i hus :-)

PS.
Beklager det ene foto, som bestemt ikke ligner en koi.
Det er en Japansk kamp tyr, - disse er meget populære hernede og rygtet vil vide at Izumiya's tyr er den store stjerne i øjeblikket.
;-)



Tak for nu !

Thomas